ARCADIA GROUP, GAP INC, INDITEX SAMT H&M FORBYDER MOHAIR EFTER PETA-AFSLØRING

 

Til øjeblikkelig udgivelse:

Den 3. maj 2018

Kontakt:

Sascha Camilli +44 (0) 20 7923 6244; [email protected]

ARCADIA GROUP, GAP INC, INDITEX SAMT H&M FORBYDER MOHAIR EFTER PETA-AFSLØRING

Første øjenvidneafsløring nogensinde af mohairindustrien viser hvordan arbejdere langsomt skamferer og dræber klynkende geder

København – PETAs nye videoafsløring af den sydafrikanske mohairindustri, som står for mere end 50% af verdens mohairproduktion, har fået adskillige topmodenavne til at forbyde brugen af mohair, herunder Arcadia Group, Gap Inc, Inditex samt H&M.

PETA Asias undersøgelse er den første nogensinde af sin art og omfatter 12 farme, som organisationen besøgte i januar og februar i år. Det blev afsløret at arbejdere slæbte gederne i deres horn og ben og løftede dem op i halen, hvilket kan brække deres rygsøjle. Gedekid, der blev klippede for første gang, skreg af frygt. Derefter blev de smidt hen over gulvet af arbejderne. PETA US beder de retshåndhævende myndigheder om at foretage undersøger og rejse anklager mod overskridelser af, hvad gruppen mener er overskridelser af Sydafrikas dyrevelfærdslov fra 1962.

“Gedekid lå skrigende af smerte og frygt på gulvet, og alt det for mohairsweatere og tørklæder siger PETAs direktør for internationale programmer, Mimi Bekhechi. “PETA opfordrer forbrugere til at tjekke tøjmærkaterne grundigt og lade tøjet ligge på hylden, hvis det indeholder mohair”.

PETA, hvis motto delvist lyder “dyr er ikke til for at klæde os på”, bemærker at mange geders følsomme ører blev skamferede med tange, hvilket fik dyrene til at skrige af smerte. Klippere, som udfører akkordarbejde og ikke betales efter timer, arbejdede hurtigt og hensynsløst og efterlod gederne med blødende sår, som blev groft og klodset syet sammen, uden brug af smertestillende medicin.

Farmerne indrømmede at efter klipningen dør mange geder, når de efterfølgende udsættes for den kolde vind og regn. Der døde angiveligt 40.000 geder af kulde i Sydafrika på blot en weekend.  Derudover lider de uønskede geder en smertefuld død; på en af farmene skar en arbejder langsomt halsen over på geder, der var ved fuld bevidsthed, med en sløv kniv. Derefter blev deres hals brækket, og i et tilfælde brækkede hele hovedet af. Andre blev slæbt til slagtehuset, hvor de fik elektrisk stød, blev hængt med hovedet nedad, og derefter fik de snittet halsen over.

Arcadia Group vill ikke længere købe mohair til nogle af sine otte mærker, herunder Topshop og Miss Selfridge, og Gap Inc vil ikke længere købe mohair til Gap eller andre af sine mærker. Inditex’ syv tøjmærker, som omfatter Zara, samt H&M vil være mohair-fri i 2020.

For yderligere information besøg venligst PETA.org.uk.

#