ALICIA SILVERSTONE VIL ‘HELLERE VÆRE NØGEN END BÆRE ULD’

 

Til øjeblikkelig udgivelse:

Den 23. november 2016

Kontakt:

Sascha Camilli +44 (0) 20 7837 6327, lok. 235; [email protected]

ALICIA SILVERSTONE VIL ‘HELLERE VÆRE NØGEN END BÆRE ULD’

Skuespillerinden optræder nøgen i PETAs kampagne, gør opmærksom på dyremishandling, som mange er uvidende om

København – En nøgen Alicia Silverstone står i en frodig, grøn skov. Hun har blottet alt i PETAs nye kampagne, der er fotograferet af Brian Bowen Smith, den kendte fotograf til de berømte, og som har mottoet “Jeg vil hellere være nøgen end bære uld. Klæd dig vegansk”. Annoncen, der er tilgængelig her, er den seneste tilføjelse til PETAs ikoniske “Jeg vil hellere være nøgen”-serie, der gennem de sidste to årtier har gjort opmærksom på dyrs lidelse i tøjindustrien.

I et videointerview med PETA afslører Silverstone den nøgne sandhed om uld: “(D)en går bare så hurtigt, selve klipningsprocessen”, siger hun. “(Fårene) skæres, de gøres fortræd. De kommer virkelig alvorligt til skade og modtager ingen pleje, når de er sårede. Det er bare: ‘Videre til den næste'”.

Derfor har hun slået sig sammen med PETA for at promovere en #UldfriVinter. “Hvorfor ikke tage springet?” spørger hun. “Bare sig ‘Jeg bærer aldrig uld igen'”.

PETA, hvis motto delvist lyder “Dyr er ikke til for at klæde os på”, har gang på gang afsløret mishandling af får i uldindustrien. Utålmodige medarbejdere er blevet afsløret i at slå, sparke og trampe på får, der i nogle tilfælde er døde som følge af mishandlingen. Når fårene ikke længere er gavnlige for uldindustrien, bliver de slagtede.

Silverstone har været en af PETA USAs støtter siden hun var med i filmen Clueless, og hun slutter sig til den lange liste af berømtheder, herunder Eva Mendes, Pink, Penélope Cruz, Lucy Watson og Pamela Anderson, der har smidt tøjet for at hjælpe PETA og deres internationale filialer med at opfordre til mere medfølende tøjvalg.

For yderligere information, besøg PETA.org.uk.

 

 

#