KIRA EGGERS TIL MODEBLADENE: BOYCOTT DE GRUSOMME PELSE NU
Den 8. januar 2018
Kontakt:
Sascha Camilli +44 (0) 20 7923 6244; [email protected]
KIRA EGGERS TIL MODEBLADENE: BOYCOTT DE GRUSOMME PELSE NU
Playboy–modellen står sammen med PETA i protest mod at indespærre dyr, give dem elektrisk stød og flå dem levende
København – med vinterens modesæson i fuldt sving har tidligere Playboy-model og langvarig PETA-støtte Kira Eggers sent breve til Costume, ELLE, Femina og andre førende danske modemagasiner for at opfordre dem holde siderne fri for pels.
“Holdningen til at bære pels har ændret sig drastigt siden jeg startede som model for modemagasinerne tilbage i 1990”, skriver Eggers. “Pels er blevet umoderne fordi folk ved at de dyr, som bliver opdrættet eller fanget for deres pels, undergår frygtelige lidelser, og de ønsker ikke længere støtte denne grusomme industri.”
Eggers henviser efterfølgende til undersøgelser foretaget af PETA, hvis motto delvist lyder “Dyr er ikke til for at klæde os på”, som afslører at dyr på pelsfarme langsomt drives til vanvid i deres små metalbure. Undersøgelser af minkfarme i Danmark afslørede syge, sårede og døde dyr, hvoraf nogle led af store ubehandlede bidsår samt manglende ben og ører.
“Jeg har hele mit liv været fortaler for dyrs rettigheder. Inden min karriere tog en anden retning studerede jeg endda på veterinærhøjskolen”, skriver Eggers. “Så det er frygteligt at vide at der i dette øjeblik er dyr, som bliver gassede, forgiftede, aflivede ved analt elektrisk stød, og endda flået levende, blot for at blive til en pelstot på en eller andens krave eller ærme. Der findes ganske enkelt ikke nogen etisk måde at slå et dyr ihjel på for mode.”
Adskillige førende modemærker, herunder Hugo Boss, Ralph Lauren, Calvin Klein, Giorgio Armani og Gucci, har fjernet pels fra deres kollektioner. Nye designere såsom Faustine Steinmetz, Vika Gazinskaya og Molly Goddard er også komplet pelsfri.
En kopi af brevet kan fås her. For yderligere information, besøg PETA.org.uk.