Lacoste Bandlyser Mohair Efter Afsløringer Fra PETA

Til øjeblikkelig udgivelse:

Den 10. december 2018

Kontakt:

Sascha Camilli +44 (0) 20 7923 6244; [email protected]

LACOSTE BANDLYSER MOHAIR EFTER AFSLØRINGER FRA PETA

Det ikoniske brand slutter sig til en lang liste af virksomheder, der har bandlyst mohair, efter afsløringer har vist hvordan geder bliver lemlæstet og dræbt under klipningen 

København – Efter at have hørt fra PETA Frankrig om den lidelse, der er involveret i produktionen af mohair, fortalte Lacoste dyrerettighedsgruppen, at de ikke længere vil bruge dette grusomt fremstillede materiale, idet de erklærer, at de “går meget op i dyrevelfærd”. Ved at forpligte sig til at implementere et forbud, tilslutter det ikoniske franske modehus sig de mere end 330 andre mærker verden over, som allerede har forpligtet sig til at gøre dette – herunder senest Fast Retailing, en af de største globale tøjvirksomheder, hvis mærker omfatter UNIQLO og GU.

Lacoste, som er berømt for sit krokodillelogo og kan prale af 1.200 butikker og 10.600 forhandlere fordelt på 120 lande, tog denne beslutning efter at have set PETA Asiens banebrydende øjenvidneskildring af mohairindustrien i Sydafrika, hvor mere end 50 pct. af verdens mohair stammer fra.

Optagelserne viser, hvordan gedeklipperne – som bliver betalt pr. antal, ikke pr. time – slæbte gederne ved deres horn og ben, løftede dem fra gulvet i halen og arbejdede så hurtigt og uforsigtigt, at gederne blev efterladt med åbne, blodige sår. Derefter syede arbejderne dyrene groft sammen uden smertelindring. Geder, der ikke længere kunne bruges, blev dræbt på smertefulde måder: en arbejder skar langsomt deres halse over med en sløv kniv, mens de var ved fuld bevidsthed, og knækkede derefter halsen på dem, eller hakkede simpelthen et af dyrenes hoved af. Andre geder blev bragt til et slagtested, hvor de fik elektrochok, hængt på hovedet og fik skåret halsen over.

“PETAs afsløring har løftet sløret for den voldsomme mohair-industri, og Lacoste har taget den prisværdige beslutning at indføre et totalt forbud mod materialet,” siger PETAs direktør Elisa Allen. “På den måde slutter virksomheden sig til den stadigt voksende liste over modehuse, der har indset, at grusomhed mod dyr ikke er på mode.”

PETA – hvis motto delvist er, at dyr ikke er til for at vi kan klæde os i dem – bemærker, at Lacoste i forvejen har indført forbud mod angora og pels efter drøftelser med PETA.

Besøg PETA.org.uk for mere information.

#