PETA AUSTRALIEN SENDER PRINSESSE MARY KUNSTIG PELS I FØDSELSDAGSGAVE I HÅBET OM AT HUN BLIVER MERE MEDFØLENDE MED ALDEREN

Til øjeblikkelig udgivelse:

Den 6. februar 2017

Kontakt:

Sascha Camilli +44 (0) 20 7837 6327, lok. 235; [email protected]

PETA AUSTRALIEN SENDER PRINSESSE MARY KUNSTIG PELS I FØDSELSDAGSGAVE I HÅBET OM AT HUN BLIVER MERE MEDFØLENDE MED ALDEREN

Gruppen sender gaven forud for den royales 45-års fødselsdag

København – Til sin 45-års fødselsdag fik Prinsesse Mary tilsendt en gave fra PETA Australien: luksuriøse kunstige pelse. Kappen, jakken og halstørklædet, lavet af det australske firma Unreal Fur, efterligner pelse fra mink, ræv og vaskebjørn og er blevet nøje udvalgt til at passe prinsessens størrelse og stil.

“Prinsesse Mary er blevet ældre, og det er på tide hun bliver klogere og mere medfølende og dropper den grusomme pels“, siger PETAs direktør for Internationale Programmer, Mimi Bekhechi. “ Når hun indser at hun kan skabe det pelsagtige look uden at forvolde skade på dyr, vil hun forhåbentlig ændre mening og give ræve, sæler og andre dyr chancen for også at fejre deres næste fødselsdag.”

Billeder af gaverne fås her, her, her, her og her.

PETA, hvis motto delvist lyder “dyr er ikke til for at klæde os på”, bemærker, at dyr på farme gasses, kvæles og får elektrisk stød, og mange er stadig ved bevidsthed, når deres skind flås fra deres kroppe. Dertil kommer, at pelsindustrien har en frygtelig indvirkning på miljøet: varer, der laves med ægte pels, koster 20 gange så meget energi at producere end varer, der laves med kunstig pels. Mary er allerede klar over dette – PETA har tilsendt hende information om industrien sammen med videoafsløringer – men trods dette vælger hun stadig at vise sig frem iført skindet af mishandlede dyr. Dette får hende til at virke forældet og stiller hende i stærk kontrast til andre afholdte offentlige personer, såsom Michelle Obama, Carla Bruni-Sarkozy og den afdøde Prinsesse Diana, som alle har sagt nej til pels.

For yderligere information besøg venligst PETA.org.uk.

#