PETA Giver Tips Til At Holde Katte och Hunde Sikre Gennem Nyår

Til øjeblikkelig udgivelse:

21. december 2018

Kontakt:

Sascha Camilli, +44 20 7923 6244, [email protected]

PETA GIVER TIPS TIL AT HOLDE KATTE OG HUNDE SIKRE GENNEM NYTÅR

Foreningen advarer om, at fyrværkeri kan få dyrene til at tro, at de er under angreb

København – For mennesker er den 31. december en aften fyldt med fest og jubel, men for dyr kan det tordnende nytårsfyrværkeri få det til at virke som om himlen falder ned om ørerne på dem. 

Hvert år forsvinder utallige kæledyr, når fyrværkeri får dem til flygte for deres liv. De skræmte dyr, der flygter fra de traumatiserende rækker af eksplosioner, bliver ofte desorienterede og kan ikke finde vej hjem igen.

PETA opfordrer alle til at sørge for, at festlighederne kan nydes af alle levende væsener denne nytårsaften ved at følge disse punkter:

  • Hold katte og hunde indendørs, når der bliver skudt fyrværkeri af, og bliv gerne sammen med dem.
  • Luk vinduerne, træk gardinerne for, og tænd for radioen eller fjernsynet for at hjælpe med at drukne larmen.
  • Sørg for en sikkerheds skyld for, at dit dyr er mikrochippet og bærer et halsbånd med et opdateret navneskilt.
  • Hold også øje med dyr, der er løbet hjemmefra, og pas på dem, indtil deres ejer er fundet.
  • Tal andre fra at fyre meget larmende raketter af – alle dyr, også vilde dyr, har en langt mere følsom hørelse end mennesker har, og kan komme til skade, når de bliver skræmte.
  • Start en ny tradition med at oplyse dit hus med lamper og andre dekorationer i stedet for at affyre farligt, øredøvende fyrværkeri.

PETA opfordrer også alle borgere til at kontakte de lokale myndigheder og opfordre dem til at skifte til lydløst fyrværkeri eller laserlysshows, som giver den samme festlige oplevelse men ingen af de høje lyde fra almindeligt fyrværkeri, og dermed skåne kæledyr og vilde dyr for en masse stress og traumer i løbet af den festlige periode.

For mere information omkring at hjælpe dyr, se PETA.org.uk.

#