PETA til DSB: Bliv Veganske For en Grønnere Service
Til øjeblikkelig udgivelse:
Den 7. juni 2019
Kontakt:
Sascha Camilli +44 (0) 20 7923 6244; [email protected]
PETA TIL DSB: BLIV VEGANSKE FOR EN GRØNNERE SERVICE
Som følge af virksomhedens efterlysning af økovenlige ideer fra befolkningen, foreslår gruppen et forbud mod kød og mejeriprodukter
København – Efter at DSB bad deres kunder om ideer til at gøre deres service bedre for planeten, har PETA skrevet til virksomheden med et bæredygtigt forslag: udskift de kød- og mejeriprodukter, der serveres på DSB-ruterne, med lækre, sunde og økovenlige veganske alternativer.
“Undersøgelse efter undersøgelse har vist at dyrelandbrug bidrager til klimaforandring, forurening, hungersnød og andre alvorlige problemer,” skriver PETAs direktør Elisa Allen. “Den mest enkle og effektive måde vi alle kan formindske vores bidrag til klimaforandring og andre miljømæssige problemer, er at vælge vegansk mad.”
PETA, hvis motto delvist lyder “dyr er ikke til for at blive spist”, bemærker at den hidtil mest omfattende analyse af dyrelandbrugets effekt på miljøet konkluderede at det største skridt vi alle kan tage for at formindske vores indflydelse på miljøet, er at undgå kød og mejeriprodukter. Forskere har desuden konkluderet at selv de kød- og mejeriprodukter, der har den mindste indflydelse på miljøet, gør mere skade end selv de mindst bæredygtige grøntsager og kornprodukter.
At vælge vegansk er desuden den bedste måde at minimere dyrs lidelse. Undersøgelser har vist at danske grise hyppigt bliver slået, og mange landmænd i Danmark fortsætter med at indespærre grise i fikseringsbokse af metal, så små, at grisene end ikke kan vende sig eller tage et eneste skridt. Udover at bidrage til den mishandling og miljømæssige destruktion der er en uundgåelig del af dyreproduktion, er indtaget af kød og andre dyreprodukter blevet kædet sammen med en forøget risiko for hjertesygdonne, slagtilfælde, overvægt, diabetes samt visse former for kræft.
Se PETAs brev til DSB her. For yderligere information besøg PETA.org.uk.
#