Video: Chokerende Ny Afsløring af Kopenhagen Furs Russiske Leverandør Viser Pelsindustriens Grusomhed

Til øjeblikkelig udgivelse:

Den 6. december 2019

Kontakt:

Sascha Camilli +44 (0) 20 7923 6244; [email protected]

VIDEO: CHOKERENDE NY AFSLØRING AF KOPENHAGEN FURS RUSSISKE LEVERANDØR VISER PELSINDUSTRIENS GRUSOMHED

PETA Asiens undersøgelse viser chinchillaer få elektrisk stød, kaniner der får hakket hovedet af og dyr, der kryber sammen i frygt

København – Mens juleindkøbstiden nærmer sig, offentliggør PETA sin første afsløring nogensinde af den russiske pelsindustri. Videooptagelser taget af PETA Asiens efterforskere, viser en arbejder der tæsker kaniner med et metalrør og hakker deres hoveder af mens de stadig er ved bevidsthed, og giver chinchillaer elektrisk stød og brækker deres nakker. Der vises også andre dyr, der udsættes for grusomheder på fem forskellige farme. En arbejder på et af stederne fortalte at farmen sælger skind til Kopenhagen Fur, der beskriver sig selv som verdens største pelsauktionshus. Et andet sted der blev efterforsket af PETA Asien, leverede pels til auktionshuset Saga Furs. I årtier har PETA og deres filialer afsløret mishandling på pelsfarme verden over, og denne nye afsløring viser, at intet har ændret sig.

“Forbrugere bør huske på at der bag enhver pelsjakke, krave eller manchet findes et beskidt stålbur, et skrigende dyr og et blodig slagtehusgulv”, siger PETAs direktør Elisa Allen. “PETA opfordrer samtlige modehuse og forhandlere til at blive pelsfri og lade de mishandlede dyr få fred”.

Nogle af kaninerne var stadig i live og havde trækninger, da en arbejder halshuggede dem så blodet sprøjtede ud på gulvet og derefter smed deres hoveder i kurve der var fyldt med andre hoveder, alt imens andre kaniner så på og skælvede i frygt. En af arbejderne fik ikke sat elektroderne korrekt på en chinchilla, og dyret skreg, havde trækninger og spasmer i mere end et minut indtil den endelig blev stille. Derefter knækkede arbejderen dens nakke.

Dyrene blev holdt i beskidte trådnetsbure. Nogle af burene var udsatte for diverse vejrforhold, og andre stod i mørke rum. Minke og zobler vandrede rastløst frem og tilbage, hvilket er et tegn på stress, mens en ræv krøb sammen i frygt fordi den ikke havde noget sted at gemme sig. En chinchilla lod til at være blind, men blev stadig tvunget til at avle. Og en arbejder forklarede at hvis dyrene gik på toilettet i den forkerte del af buret, så blev de aflivet. “Alle dyrene skal være rene”, sagde han. “hvis du producerer urene skind, går du glip af en stor del af prisen.”

Designere der har nægtet at bruge dyrepels, omfatter Gucci, Stella McCartney, Versace, Vivienne Westwood, Calvin Klein, Burberry, Chanel, Prada, Jean Paul Gaultier og mange andre.

PETA, hvis motto delvist lyder “dyr er ikke til for at klæde os på”, er modstander af specisisme som er opfattelsen af at mennesket har herredømme, og at vi kan bruge og dræbe andre dyr som det passer os.

Billeder og udgivelsesklare videooptagelser kan fås ved forespørgsel. For yderligere information, besøg venligst PETA.org.uk.

#