Video: fortvivlede aber spærres inde i bure, lænkes og misbruges i kokosindustrien

Til øjeblikkelig udgivelse:

Den 6. juli 2020

Kontakt:

Sascha Camilli +44 (0) 20 7923 6244; [email protected]

Video: fortvivlede aber spærres inde i bure, lænkes og misbruges i kokosindustrien

En chokerende undersøgelse fra PETA Asia, fortalt af Peter Egan, afslører lidende aber blive tvunget til at samle kokosnødder på møgbeskidte farme

København – PETA Asias første hemmelige undersøgelse nogensinde af brugen af aber i Thailands kokosindustri fortælles af Downton Abbey-stjernen Peter Egan og viser aber, der i en uendelighed går frem og tilbage og i cirkler, spærres inde i snævre bure uden ly for regnen og tvinges til at klatre i træer og plukke kokosnødder til kokosmælk, der sælges af store mærker som Chaokah og Aroy-D. Som følge af undersøgelsen vælger flere end 15.000 butikker nu ikke længere at købe produkter fra disse mærker, og størstedelen vil ikke længere købe nogen form for kokosprodukter der er produceret med brug af aber i Thailand.

I Storbritannien har Morrisons suspenderet sine Chaokah-forsyninger indtil sagen undersøges, og Ocado, Waitrose og Co-op har forpligtet sig til aldrig bevidst at sælge produkter der er produceret med brug af aber. Wahlgreens Boots Alliance (hvorunder Boots opererer) har forpligtet sig til ikke at forsyne sig med Aroy-D og Chaokoh samt bevidst sælge nogen form for mad eller drikke med kokos fra Thailand i sine butikker i Thailand, Storbritannien eller USA. PETA opfordrer nu større detailhandlere såsom Tesco, Asda og Sainsbury’s, til at følge trop. Internationale firmaer som Bed Bath & Beyonds Cost Plus World Market køber ikke længere kokosprodukter fra Chaokoh. Ahold Delhaize og deres mærker, herunder Giant Food, Food Lion, Stop & Shop og Hannaford i USA, samt Albert Heijn i Nederlandene har ligeledes forpligtet sig til ikke længere bevidst at sælge produkter, der er produceret med brug af aber.

I juli 2019 besøgte PETA Asia otte farme, hvor aber blev tvunget til at plukke kokosnødder til eksport verden over. De besøgte også fire “abeskoler” og en konkurrence i plukning af kokosnødder. Dyrene på disse steder, hvoraf mange er blevet ulovligt stjålet som babyer, udviste typiske tegn på ekstrem stress. Aber var lænkede til gamle dæk eller holdt indespærrede i bure så små, at de dårligt nok kunne vende sig. En abe i et bur på ladet af en lastbil sås ryste voldsomt i burets gitter i et forgæves forsøg på at flygte, og en skrigende abe bundet fast til et reb prøvede desperat at slippe væk fra sin træner. En af undersøgerne fandt ud af, at hvis aberne forsøgte at forsvare sig, risikerede de at få deres hjørnetænder hevet ud.

“Disse nysgerrige og højt intelligente dyr nægtes psykologisk stimulation, socialliv, frihed og alt andet, der ville gøre deres liv meningsfuldt, blot så de kan bruges til at plukke kokosnødder”, siger PETAs direktør Elisa Allen. “PETA opfordrer anstændige mennesker til aldrig at støtte brugen af tilfangetagne aber ved at holde sig langt fra kokosprodukter fra Thailand”.

For yderligere information, besøg venligst PETA.org.uk.

#