Vigtig information: Coronavirus og kæledyr

Til øjeblikkelig udgivelse:
Den 26. marts 2020

Kontakt:

Sascha Camilli +44 (0) 20 7923 6244; [email protected]

VIGTIG INFORMATION: CORONAVIRUS OG KÆLEDYR

PETA giver gode råd om at tage vare på katte og hunde under COVID-19-karantænen

København – På trods af at eksperter fra WHO, de amerikanske Centers for Disease Control and Prevention og andre institutioner er enige om, at katte og hunde ikke har risiko for hverken at blive smittet med COVID-19 eller overføre den til mennesker, tilbyder PETA information om hvordan man bedst holder kæledyrene sikre og raske under epidemien. Kan vi bede dig dele følgende oplysninger med dine læsere/seere? Du kan redde liv, hvis du gør. 

  • Put aldrig en maske over et dyrs ansigt, da det kan forårsage vejrtrækningsbesvær for dyret.
  • Lad dine dyr bevæge sig omkring i hjemmet som normalt, og put dem ikke i nogen form for bur.
  • Hvis en smittet person rører en hund og efterlader virusen i dyrets pels, er dette ikke anderledes end at efterlade den på et dørhåndtag, et gelænder, en andens persons hånd eller en hvilken som helst anden overflade, som den smittede person har rørt ved. PETA råder folk til at beskytte sig selv og deres kæledyr ved at tage de mest basale forholdsregler: Hvis du vælger ikke at give hånd til en person, bør denne person heller ikke røre ved dit dyrs pels.
  • Lad være med at hamstre da dette kan betyde, at der ikke er nok til andre. Men tænk langsigtet og sørg for at have tilstrækkeligt mad og medicin, hvis dette er nødvendigt, til dine kæledyr (nok til cirka to til tre uger værd).
  • Hjælp dine naboer, hvis der er nogen der ikke kan købe ind til deres kæledyr, og doner mad til fødevarebanker.

“Vores katte og hunde er afhængige af at vi tager os af dem året rundt, og især i krisetider”, siger PETAs direktør Elisa Allen. “PETA beder alle sikre sig, at deres kæledyr fortsat får sund mad, rigeligt med motion og masser af kærlighed”.

PETA, hvis motto delvist lyder “dyr er ikke til for at vi kan misbruge dem på nogen måde”, er modstander af speciesisme, der omhandler troen på menneskets herredømme over andre dyr.

For yderligere information bedes du besøge PETA.org.uk.

#