PAMELA ANDERSON SKRIVER TIL ANSATTE HOS CANADA GOOSE FOR AT PRESSE PÅ FOR ET FORBUD MOD BRUG AF PELS
11. september 2017
Kontakt:
Sascha Camilli +44 (0) 20 7923 6244; [email protected]
PAMELA ANDERSON SKRIVER TIL ANSATTE HOS CANADA GOOSE FOR AT PRESSE PÅ FOR ET FORBUD MOD BRUG AF PELS
Æresdirektør i PETA USA skriver et brev til personalet i et opråb om at stoppe salget af prærieulvepels, der bliver skabt på grusom vis
København – Æresdirektør i PETA USA, Pamela Anderson, har sendt e-mails til mere end 800 ansatte hos Canada Goose og opfordret dem til at bruge deres unikke insideradgang til at lægge pres på virksomheden for at stoppe salg af pels fra prærieulve, som kan lide i fælder i flere dage, før de bliver skudt eller banket til døde. I brevet skriver hun, at hundredvis af store designere og detailhandlere allerede har skiftet til human og luksuriøs dyrefri pels.
“De fælder, der bliver brugt til at fange de vilde prærieulve, hvis pels bliver brugt til at pynte Canada Goose-jakker med, knuser dyrenes halse eller smækker sammen om deres ben, ofte helt ind til knoglen – uanset, at din arbejdsgiver måske fortæller dig noget andet”, skriver Pamela Anderson. “Brug venligst din insiderfordel til at opfordre Canada Goose til at lave et simpelt skift til at bruge udelukkende dyrevenlig kunstig pels eller at fjerne pelsudsmykningen helt.”
PETA, hvis motto til dels er, at “dyr er ikke til for at vi kan klæde os i dem”, påpeger, at dyr der bliver fanget i fælder, såsom prærieulve, nogle gange forsøger at bide deres egne lemmer af for at slippe fri – især mødre, som er desperate for at komme tilbage til deres sultende unger. Hvis de fangede dyr ikke dør af blodtab, infektioner eller forfrysninger, bliver de ofte gennembanket, trampet på eller skudt, når fangeren kommer tilbage – hvilket kan ses på denne video, som er gået viralt. Derudover bliver fugle mishandlet for deres dun og tilbringer hele deres liv i overfyldte beskidte skure, indtil de bliver dræbt. På slagteriet bliver de ofte smidt i skoldhede fjerplukningstanke, mens de stadig er ved bevidsthed og i stand til at føle smerte.
I selskab med skuespiller Justin Long (som gik undercover i en Canada Goose-forretning) og skuespillerinde Maggie Q (som anførte en protest foran firmaets hovedkvarter i Toronto) går Pamela Anderson sammen med PETA USA og taler imod Canada Gooses vildledende påstande og grusomme behandling af dyr.
Pamela Andersons brev til Canada Goose kan læses her. For mere information om pelsindustriens grusomheder, se PETA.org.uk.